Privatliv og cookies
Senest opdateret: 25. oktober 2026. Denne tekst gælder den gratis pilot. Betaling er ikke åben.
Hvem er ansvarlig?
HW Rådgivning, CVR 22009990, Vævergade 24, 7150 Barrit, er ansvarlig for personoplysningerne. Du kan kontakte os på kontakt@indfødsretsprøve.dk eller telefon 25 96 06 10. Har dit tastatur ikke bogstavet ø, kan du skrive til kontakt@xn--indfdsretsprve-tqbi.dk.
Når du opretter og bruger en gratis konto
Vi behandler din e-mailadresse, dit brugernavn, tekniske oplysninger om dit login og din aktivitet i øvelserne. Dine igangværende øveforsøg og svar i generalprøven gemmes på serveren og knyttes til din konto. Dit overblik over gennemførte øvelser på Lær-siderne gemmes i den browser, du bruger. Det overblik følger ikke med, hvis du skifter telefon eller computer, og det kan gå tabt, hvis du sletter dine browserdata.
Du skal give en e-mailadresse for at oprette en konto og modtage adgangsmails. Din adgangskode gemmes, så vi ikke kan læse den. En gratis konto tilmelder dig ikke markedsføringsmails.
Når du skriver til os eller giver feedback
Skriver du til os, gemmer vi din mail, så vi kan svare. Feedback bruges til at forbedre materialet. Din feedback knyttes til din konto og kan kun læses af sidens administratorer. Du behøver ikke skrive navn eller e-mailadresse i svaret. Du vælger selv, om vi må kontakte dig om din feedback, og om du ønsker en mailkvittering.
Hvorfor behandler vi oplysninger?
Vi bruger oplysningerne til at oprette og drive din konto og levere det materiale, du vælger. Det er nødvendigt for at opfylde aftalen med dig (databeskyttelsesforordningen, artikel 6, stk. 1, litra b).
Vi bruger begrænsede sikkerhedslogs til at holde siden i drift og beskytte den mod misbrug. Vi gemmer henvendelser, så vi kan svare, og bruger feedback til at forbedre materialet. Det sker på grundlag af vores legitime interesse (artikel 6, stk. 1, litra f).
Hvem behandler oplysninger for os?
Hjemmesiden og medlemssystemet kører på en server hos Simply, som opbevarer oplysningerne for os. Vi bruger Brevo til at sende mailbekræftelser, nulstilling af adgangskoder og eventuelle feedbackkvitteringer.
Hvor længe gemmer vi oplysninger?
- En gratis konto og dens quizhistorik slettes efter 12 måneder uden brug.
- Feedbacksvar slettes 12 måneder efter modtagelsen.
- Supportmails slettes normalt 12 måneder efter, at sagen er afsluttet.
- Tekniske sikkerhedslogs gemmes normalt højst 30 til 90 dage, afhængigt af hvad de bruges til.
Du kan bede os om at slette din konto og quizhistorik. Svar, der kun er gemt i din egen browser, sletter du selv i browserens indstillinger.
Dine rettigheder
Du kan blandt andet bede om at se dine oplysninger, få forkerte oplysninger rettet og i visse tilfælde få oplysninger slettet eller begrænset. Du kan også få oplysninger udleveret i et almindeligt format og gøre indsigelse mod behandlingen. Nogle rettigheder gælder kun under bestemte betingelser. Vi træffer ingen afgørelser om dig alene ved automatisk behandling.
Kontakt os, hvis du vil bruge dine rettigheder. Du kan klage til Datatilsynet.
Cookies og lokal lagring
Cookies holder dig logget ind og beskytter adgangen til din konto. Lokal lagring i din browser husker gennemførte øvelser. Vi bruger ikke dine svar til markedsføring.
| Lagring | Formål | Levetid |
|---|---|---|
| wordpress_test_cookie | Kontrollerer, at login kan bruge cookies | Indtil browseren lukkes |
| wordpress_logged_in_* og wordpress_sec_* | Login og beskyttet kontoadgang | Indtil browseren lukkes; op til 14 dage ved »Husk mig« |
| portal-laer-browser-v1:* i localStorage | Dit øveoverblik pr. konto og Lær-side | Indtil data slettes i browseren |
En YouTube-video hentes først, når du trykker på den, eller den åbner på YouTube. Når du bruger YouTube, gælder tjenestens egne regler.
Du kan slette cookies og lokale data i browserens indstillinger. Sletter du login-cookies, bliver du logget ud. Sletter du lokale data, kan svar, der ikke er gemt på din konto, gå tabt.
Ved væsentlige ændringer opdaterer vi denne politik og giver de oplysninger, loven kræver.